|
Dharma
Foto: Janni Morsing
Dharma er i dag grunden til, at min kærlighed er faldet på racen Grand Danois.
Jeg havde længe ønsket mig min egen hund og denne skulle være en Grand Danois. Den gang boede jeg hjemme hos mine forældre og familien havde allerede 2 hunde. Efter at have plaget begge mine forældre meget intenst i 3 uger gik de med til, at jeg kunne få lov til, at tage ud og, at kigge på nogle hvalpe. Men kun kigge....
Jaaaaaa.....jeg havde jo sådan ønsket mig en Harlekin hanhund, og jeg havde jo allerede holdt øje med diverse steder, man kunne købe hund.
Vi fandt flere steder, som jeg gerne ville ud, at se.....og jeg skulle jo kun kigge.
Jeg var dog optimist (selvom vi kun var ude for, at kigge) og lokkede min far med til Fyn, "bare" for, at kigge.
Vi ankom til en gammel gård, hvor vi blev mødt af 2 store hunde. Og min far som egentligt ikke vidste, hvor stor en Grand Danois er, var rent ud sagt, ved at s.... i bukserne.
Vi blev budt indenfor og her løb en flok sorte hvalpe rundt og legede. Jeg var solgt, da jeg så Dharma fra første gang og måtte bare eje hende.
Vi kørte hjem en hund rigere, da min far nok alligevel også var faldet for hende uden, at han ville indrømme det.
Dharma fulgte mig gennem hele min uddannelse som adfærdsspecialist, og blev brugt til al træning.
Jeg savner dig hver dag!!!
Dina
Foto: Priscilla Rye Mejlstrup
Dina er Priscilla's families første hund. Da vi i 1991 besluttede os for, at kigge på hund, ville vi prøve, at finde en hund fra et internat. Vi tog ud på Dyreværnet i Rødovre, men fandt ingenting, som vi faldt for. Vi tog derfor søgmodig hjem igen, men da min mor åbnede avisen, fandt hun ennonce for noget der hed "Hanne's hundeformidling". Vi kontaktede straks hende Hanne og aftalte et møde med hende. Da vi kom derud, var der ingen hunde, så vi gloede underligt. Vi troede, at vi skulle se på hund, men hun fortalte, at hun privat formidlede, så hun kunne give os en adresse på en famile, som skulle af med deres hund. Vi var jo spændte, så vi betalte damen og kørte afsted. Da vi kom ud på adressen fandt vi ud af, at der var et ungt par, der ventede barn. Så kom en gammel Labrador os i møde, så vi gloede lidt. Men damen beroligede os med, at det ikke var den der skulle have nyt hjem. Vi gik ud i haven og der var hun. Dina så os og løb os i møde mens hun i sin glæde over, at se mennesker sprang op ad os. Damen fortalte, at de ikke kunne magte hende, for hun blev ved med, at stikke af fra dem trods hendes alder på næsten 5 mdr.
Min far og jeg var solgt, men min mor ville ikke have sådan en "grim" hund. Men vi fik hende overtalt.
Da Dina kom til os fortsatte hun med, at stikke af de nøste 7 år indtil slidgigten slog til, og hun måtte opgive sine pringture :-) Dina var den rareste hund man kunne ønske sig.
Deværre fik hun en cancertumor i næsen som dyrlægerne ikke kunne gøre noget ved. Dina blev 12 år.
R.I.P
Bouquet
Foto: Tina Fisker
Bouquet var en lækker blanding af Briard. Hun var og er min venindes ét og alt, hvilket man udemærket kan forstå, hvis man kendte Miss B. Jeg lærte først Bouquet, at kende som voksen hund, og jeg kom rigtig ind på livet af hende, da jeg boede hos Tina (http://www.bobas-hundeskole.dk/), kaj og hundene under min uddannelse.
Bouquet havde et fantastisk hyrdegen og elskede, at løbe efter cykler osv. Desuden var hun den mest vokaliserende hund som jeg nogensinde har mødt :-) Kanont når hun lige skulle have de sidste ord/vov :-)
Hvis du synes du har set denne smukke hund før, så er den go nok. Bouquet var med i filmen "Se til venstre, der er en svensker". Dette tror jeg gjort, at Tina og Bouquet kom endnu tættere på hinanden.
Desuden var hun den mest kælne hund jeg nogensinde har mødt.
Sov sødt, vi savner dig alle sammen
Luna
Foto: Priscilla Rye Mejlstrup
Luna er en anden Grand Danois der desværre kun berigede mit liv i al for kort tid. I 2002 på vej til "aftenskole" med et lille stop på en tank, kom en mand hen og præsenterede sig for mig. Han kunne se på min bil, at jeg havde en streamer på, hvor der stod "Rigtige piger har Grand Danois". Han fortalte, at han havde den her lidt specielle Grand Danois tæve, som han ikke kunne have mere pga. hans skilsmisse. Og ekskonen ville ikke beholde hende. Så han spurgte om jeg ville komme og kigge på hende, og hvis det var noget for mig, måtte jeg få hende. Og hvad gjorde jeg lige??? Jeg sagde jo selvfølgelig. Problemet var bare, at Luna boede hos ekskonen.
Så kom dagen hvor jeg skulle møde Luna. Hun startede med at lave udfald på mig, men jeg tænke, at hun nok bare blev lidt overrasket.
Jeg blev der et godt stykke tid og takkede til sidst ja, hvis jeg kunne få lov til, at vænne hende langsomt til vores flok derhjemme. Det blev vi enige om, at det sagtens kunne lade sig gøre.
Så jeg hentede hende on and off igennem nogle måneder og det gik helt fint med hende. Vi aftalte nu, at vi skulle lave hendes papirer om i mit navn og så skulle hun bo fast hos mig. Kun to dage efter vores aftale, lå der en besked på min telefonsvarer om, at hun nu havde aflivet Luna og det var bare sådan det var! Jeg var bare så ked af det, og blev så rasende, så jeg fluks ringede til hendes eksmand (som jo havde opsøgt mig). Han havde heller ikke fået afvide, at hun havde aflivet Luna og ville straks undersøge det. Dagen efter ringede han til mig og fortalte, at ekskonen ville hævne sig på ham og da Luna havde været hans ét og alt, var det gået ud over hunden. På det tidspunkt ville jeg ønske, at jeg aldrig var blevet involveret, men den dag i dag er jeg glad for, at jeg nåede, at møde Luna. Hun gik fra at være en gammel halv-aggressiv og asocial tæv til, at være meget imødekommende på den korte tid jeg kendte hende i.
R.I.P.
| 
